Jørgen Bjerg

joergen-bjerg

Jørgen Bjerg 

Ejer, MEng in Maintenance and Asset Management

Kontakt: jb@tekma.dk tlf: 31271110

Jørgen har stor erfaring med områderne Asset Management, vedligeholds-, energi- og produktivitetsoptimering, som han har arbejdet med i hovedparten af sit arbejdsliv. Hans viden og erfaring bygger på:

  • En bred teknisk baggrund, der spænder fra en faglig uddannelse som maskinarbejder, maskinmester, autoriseret elinstallatør, Lean Six Sigma Master Black Belt, certificeret europæisk ekspert i vedligeholdsledelse til Master in Engineering in Maintenance and Asset Management.
  • En meget stor viden indenfor forskning og udvikling, hvor han har deltaget i 12 forskningsprojekter, hvoraf han har været projektleder i de fem.
  • En målrettet tilgang til afdækning af kompetencebehov, uddannelse og undervisning. Har undervist på Fredericia maskinmesterskole, og som konsulent, hvor han har udviklet og afholdt adskillige kurser. Jørgen er lektor og har den praktiske erfaring og pædagogiske viden, der ligger til grund for dette.

“Jeg elsker mit arbejde som teknisk konsulent”.

Gennem TEKMA kommer jeg ud til mange spændende virksomheder og gennemfører mange interessante opgaver. Jeg arbejder altid meget tæt sammen med mine kunder, det får tit præg af en korttids ansættelse, hvor jeg kommer meget i virksomheden og hjælper med at strukturere og gennemføre konkrete opgaver. Ofte er der tale om opgaver, som virksomheden kan have svært ved at få løst, enten på grund af travlhed eller manglende viden/værktøjer til det konkrete område. Her kan jeg gå målrettet ind og relativt hurtig få struktureret opgaven. Min brede tekniske erfaring betyder, at jeg typisk arbejder bredt i organisationen fra ledelse til teknikere/håndværkere. Samtidig lægger jeg ofte undervisning ind i forløbet, denne medarbejderinddragelse sikrer, at produktet tilpasses 100% til virksomheden samtidig med, at der opnås ejerskab og fastholdelse af de opnåede resultater.

Der er ofte mange fordele ved at vælge en ekstern

Når man tager en konsulent ind til at løse en konkret opgave, får man en kompetent samarbejdspartner, der er vant til at træde ind i en teknisk organisation og strukturere og gennemføre opgaver. Herved får man hurtig sat skub i et område, der kan have stor strategisk værdi for virksomheden. Dette er ofte hurtigst og billigere end at ansætte en medarbejder, der skal bruge væsentligt længere tid til at komme i gang og herefter kan have svært ved at fastholde det nødvendige fokus på opgaven.